Her til eftermiddag er jeg taget med Visaharana, der er min vaert og Shree Laxmi Skoles inspektoer, til Kareni Bazar, der ligger en lille time fra landsbyen, hvor jeg bor. Og denne gang er der netforbindelse, hvilket jeg ikke var lige saa heldig med sidst, jeg forsoegte.
Men altsaa... hvor skal jeg starte. Det er en fantastisk oplevelse at bo i et landbrugssamfund, hvor tiden naermest er gaaet i staa og teknologien ikke raekker langt. Det hus jeg bor i har stroem, hvilket i sig selv er helt fantastisk, da naboerne omkring os ma noejes med ild og petrolium i de moerke timer. Solen gar ned omkring kl. 18 og saa er der bare moerkt.
I dag og i morgen holder skolen lukket pga. den hinduistiske festival. Jeg spurgte laererne paa skolen, hvordan de fejrer dagen. De fleste bruger fridagene paa at besoege slaegtninge og vaere i markerne. Alle laererne paa skolerne i omraadet er landmaend, saa jobbet har de for den ekstra indkomst paa ca 9 kr. om dagen. En skoledag er typisk fra kl.10-16 i det koelige halvaar. Paa denne maade kan eleverne hjaelpe til i markerne og i huset inden de skal moede og laererne, der alle paa naer inspektoeren er gift, kan naa at forpleje familien og andre praktiske goeremaal inden arbejde.
De er utrolig glade for min tilstedevaerelse og nysgerrige som bare pokker. I gaer under min undervisning i 4.klasse, stod halvdelen af skolens elever og laerere og kiggede ind gennem vinduerne til lokalet. Det er kun meget faa, der taler lidt engelsk- og hvad angaar eleverne er det helt haabloest. Jeg har virkelig faaet min sag for, men det skrider dog fremad med kommunikationen. De sidste dage har jeg arbejdet med et vendespil, jeg har udarbejdet i samarbejde med min praktikgruppe. Et saet bestaar saaledes af en tegning (homemade- er glad for; at jeg tog mine farvekridt med) og et ord, fx goat og en tilsvarende tegning. Boernene er helt opslugte af legen og kan efterhaanden flere af ordene. Da jeg foerste gang skulle forklare, hvad laeringsspillet gik ud paa, kiggede de med meget tomme oejne paa mig... det var isaer svaert at forklare rammerne omkring spillet, fordi eleverne aldrig foer havde oplevet, at de i en undervisningssituation skulle sidde i en rundkreds paa gulvet og dermed ikke skulle afskrive ord fra tavlen i deres haefter.
Laererne ville selv proeve spillet efter skoletid, hvilket var en sjov oplevelse. De var ikke meget bedre en deres elever. Jeg har observeret deres undervisning, der bygger paa rendyrkelse af behaviorisme og afskrivning. Eleverne opremser alt i kor i en gentagelse af, hvad laereren siger. Saa det er ikke underligt, at de har svaert ved at taenke en selvstaendig tanke uden foerst at spoerge til, hvad de skal taenke.
I frokostpausen i gaar fortalte en af de mandelige laerere, at man rykker op til naeste klassetrin, naar man har bestaaet den test, der gives i slutningen af aaret paa hvert trin. De elever, der ikke bestaar maa dermed blive endnu et aar i samme klasse. I 4.klasse er aldersrepraesentationen fra 8-13 aar.
En ting jeg har bidt maerke i er, hvilke spoergsmaal de fleste nepalesere stiller mig, naar der indledes til en samtale. Er du gift og hvilken religion tilhoerer du? Religionsspoergsmaalet er jo naturligt nok hernede, netop fordi hverdagslivet og alle goeremaal er forankret i hinduismen. I Danmark ville jeg synes, at samme spoergsmaal var noget underligt noget at spoerge om- isaer hvis jeg ikke i forvejen kender personen. Her til morgen blev jeg velsignet af 'bestemor' (Visaharanas mor) med roegelse, blomster og en roed tika i panden, der betyder lykke til. Jeg har aldrig faaet saa mange lykoenskninger og blomster mit liv, som jeg faar hernede. Ude foran indgangen til huset, jeg bor i, ligger der en stor bunke med blomster fra landsbyens boern, der hver dag efter skole kigger forbi. De sidste 5 dage har vi haft gaester til te. Det er lidt underligt at sidde til skue (hvilket man i hoej grad goer) og ikke forstaa et ord af, hvad der bliver sagt. Alligevel taler alle til mig i lange baner. Visaharana oversaetter saa godt hun nu kan-mest i stikord.
Det jeg glaeder mig allermest til, naar jeg er hjemme igen, er et dejligt varmt bad... Jeg har forsoegt mig ved vandpumpen i gaarden et par gange, men det foeles bare ikke helt rigtigt. Bestemor er ganske underholdt hver gang!!!
Haeber alt er vel og vi ses snart!
Men altsaa... hvor skal jeg starte. Det er en fantastisk oplevelse at bo i et landbrugssamfund, hvor tiden naermest er gaaet i staa og teknologien ikke raekker langt. Det hus jeg bor i har stroem, hvilket i sig selv er helt fantastisk, da naboerne omkring os ma noejes med ild og petrolium i de moerke timer. Solen gar ned omkring kl. 18 og saa er der bare moerkt.
I dag og i morgen holder skolen lukket pga. den hinduistiske festival. Jeg spurgte laererne paa skolen, hvordan de fejrer dagen. De fleste bruger fridagene paa at besoege slaegtninge og vaere i markerne. Alle laererne paa skolerne i omraadet er landmaend, saa jobbet har de for den ekstra indkomst paa ca 9 kr. om dagen. En skoledag er typisk fra kl.10-16 i det koelige halvaar. Paa denne maade kan eleverne hjaelpe til i markerne og i huset inden de skal moede og laererne, der alle paa naer inspektoeren er gift, kan naa at forpleje familien og andre praktiske goeremaal inden arbejde.
De er utrolig glade for min tilstedevaerelse og nysgerrige som bare pokker. I gaer under min undervisning i 4.klasse, stod halvdelen af skolens elever og laerere og kiggede ind gennem vinduerne til lokalet. Det er kun meget faa, der taler lidt engelsk- og hvad angaar eleverne er det helt haabloest. Jeg har virkelig faaet min sag for, men det skrider dog fremad med kommunikationen. De sidste dage har jeg arbejdet med et vendespil, jeg har udarbejdet i samarbejde med min praktikgruppe. Et saet bestaar saaledes af en tegning (homemade- er glad for; at jeg tog mine farvekridt med) og et ord, fx goat og en tilsvarende tegning. Boernene er helt opslugte af legen og kan efterhaanden flere af ordene. Da jeg foerste gang skulle forklare, hvad laeringsspillet gik ud paa, kiggede de med meget tomme oejne paa mig... det var isaer svaert at forklare rammerne omkring spillet, fordi eleverne aldrig foer havde oplevet, at de i en undervisningssituation skulle sidde i en rundkreds paa gulvet og dermed ikke skulle afskrive ord fra tavlen i deres haefter.
Laererne ville selv proeve spillet efter skoletid, hvilket var en sjov oplevelse. De var ikke meget bedre en deres elever. Jeg har observeret deres undervisning, der bygger paa rendyrkelse af behaviorisme og afskrivning. Eleverne opremser alt i kor i en gentagelse af, hvad laereren siger. Saa det er ikke underligt, at de har svaert ved at taenke en selvstaendig tanke uden foerst at spoerge til, hvad de skal taenke.
I frokostpausen i gaar fortalte en af de mandelige laerere, at man rykker op til naeste klassetrin, naar man har bestaaet den test, der gives i slutningen af aaret paa hvert trin. De elever, der ikke bestaar maa dermed blive endnu et aar i samme klasse. I 4.klasse er aldersrepraesentationen fra 8-13 aar.
En ting jeg har bidt maerke i er, hvilke spoergsmaal de fleste nepalesere stiller mig, naar der indledes til en samtale. Er du gift og hvilken religion tilhoerer du? Religionsspoergsmaalet er jo naturligt nok hernede, netop fordi hverdagslivet og alle goeremaal er forankret i hinduismen. I Danmark ville jeg synes, at samme spoergsmaal var noget underligt noget at spoerge om- isaer hvis jeg ikke i forvejen kender personen. Her til morgen blev jeg velsignet af 'bestemor' (Visaharanas mor) med roegelse, blomster og en roed tika i panden, der betyder lykke til. Jeg har aldrig faaet saa mange lykoenskninger og blomster mit liv, som jeg faar hernede. Ude foran indgangen til huset, jeg bor i, ligger der en stor bunke med blomster fra landsbyens boern, der hver dag efter skole kigger forbi. De sidste 5 dage har vi haft gaester til te. Det er lidt underligt at sidde til skue (hvilket man i hoej grad goer) og ikke forstaa et ord af, hvad der bliver sagt. Alligevel taler alle til mig i lange baner. Visaharana oversaetter saa godt hun nu kan-mest i stikord.
Det jeg glaeder mig allermest til, naar jeg er hjemme igen, er et dejligt varmt bad... Jeg har forsoegt mig ved vandpumpen i gaarden et par gange, men det foeles bare ikke helt rigtigt. Bestemor er ganske underholdt hver gang!!!
Haeber alt er vel og vi ses snart!
